Behandling – Fabrikken

Enough Said...
More about me

Det jeg lægger vægt på i min fysioterapeutiske undersøgelse og behandling er, at finde ÅRSAGEN til dine smerter fremfor gætteri og symptombehandling. Når jeg kender årsagen til dine smerter, kan jeg lægge en konkret og individuel tilpasset behandlingsplan som ender med, at du får genskabt kroppens naturlige bevægelser – uden smerter. Dine symptomer er rigtig vigtige for at finde frem til den specifikke årsag til, at du har smerter men ofte kræver det en dybdegående undersøgelse og mange års erfaring at kende årsagen til smerterne og skabe en VARIG effekt af behandlingen.

 

Første konsultation:

Første gang jeg ser dig starter altid med en beskrivelse og snak om dine smerter; inklusiv spørgsmål og svar. Efterfølgende foretager jeg en grundig undersøgelse og giver dig en forklaring på hvad problemet drejer sig om og hvad der kan være årsagen til dine smerter. Efter første konsultation lægger jeg en behandlingsplan. Denne plan vil indeholde mine anbefalinger i forhold til manuel behandling, akupunktur, tape, hjemmeøvelser, holdtræning etc.

 

Efterfølgende behandlinger:

Det er meget individuelt hvor mange behandlinger der overordnet skal til før man er smertefri. De efterfølgende behandlinger vil altid bestå af opfølgning på behandling og øvelser. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og derfor er det vigtigt, at du får stillet de spørgsmål, der rejser sig i løbet af af behandlingsforløbet.

 

Så har du tidligere forsøgt behandling uden varig effekt på dine smerter og endnu ikke genvundet kroppens naturlige bevægemønstre så bestil en tid i min klinik til en grundig og kompetent undersøgelse som er baseret på mange års erfaring og specialiseret efteruddannelse.

 

Jo hurtigere du kommer i gang med din behandling desto større er chancen for at reducere behandlingstiden og vende tilbage til et liv uden smerter.