Træning for de mindste: Fabrikken Cross Functional Training – Superheltetræning

Med Cross Functional Training er vores ambition, at vores Box skal være et sted, hvor alle kan træne, uanset niveau eller udgangspunkt. Vi træner på tværs af alder og niveau – tyk, tynd, ung, ældre eller midt i mellem.

Til foråret starter vi et nyt tiltag op – Superheltetræning – som giver de helt små mulighed for at træne Cross Functional Training. Superheltetræning er for alle børn mellem 4 til 12 år. Vi tager alt det sjove fra Cross Functional Training – vi skubber, trækker, hopper, løber, kaster og klatrer. Træningen foregår altid på børnenes præmisser, tilpasses efter deres niveau og foregår sammen med mor/far samt andre børn og deres familie.

Det er en fantastisk mulighed for at få noget kvalitetstid sammen med sin familie, samtidig med at man får rørt sig. Prisen er kun 49,- for børn ifølge med en voksen (betalende medlem).

Kom ned forbi Fabrikken og hør mere, se vores faciliterer og få en snak med en af vores dygtige trænere. Du kan også blive medlem her.